Juletur til Rostock

Læs om vores juletur til Rostock, en helt by fyldt med julemarkedsboder.

Efter vores lille weekend i Hamburg syntes vi kun at det var rimeligt, at vi også tog på en lille juletur med børnene. Og da vi fik et godt tilbud på et weekendophold på Van der Valk ved Linstow, kun en halv times kørsel fra Rostock, tænkte vi at det var en god mulighed for at få slappet af og få en rolig start på juleferien. I det her indlæg vil jeg kun fortælle om vores dag på julemarked i Rostock. Senere følger et enkeltstående kun om vores weekend på Van der Valk.

Julemarkeder i Rostock

De fleste kender Rostock som byen man tager færgen til for at komme videre rundt i Europa, men er man til julemarkeder eller shopping, er der slet ingen grund til at køre længer, Rostock har masser at byde på. Og når det kommer til julemarkeder, er hele bymidten fyldt med de små hyggelige boder, man kan starte ved rådhuset hvor det største af markederne er placeret, her finder du selvfølgelig alt had der skal være på et rigtig julemarked, glühwein, brændte mandler, kartoffelpuffer, currywurst mm. Det store pariserhjul lyser flot op i mørket og giver muligheden for at se den flotte udsigt ud over byen.

Pariserhjuelet ved rådhuset i Rostock lyser op i mørket

Kröpeliner Strasse, juleboder og shopping

 

Kröpeliner Strasse er Rostocks gågade, her finder du alle de buttikker som du har brug for, både helt almindelig butikker som Vero Moda og H&M, men du finder også de større designermærker som virkelig er værd at gå efter når man nu er kommet til Tyskland.

Kröpeliner Strasse er lang og der er virkelig mange juleboder. Ca. midtvejs på Universitätsplatz har man samlet en række boder som byder på spiselige specialiteter fra hele verden.

Som jeg nævnte, er Rostock klart at anbefale som destination hvis man tænker at gøre sine julegaveindkøb eller bare til en helt almindelig shoppingtur. Ikke nok med at momsen er lavere i Tyskland end den er i Danmark, priserne på tøj og sko er også lavere, hvorfor vi ofte tager en tur til Tyskland når det er tid til at fylde garderoben op til den kommende sæson.

Indkøbscentrer og arkader

Som jeg nævnte, er Kröpeliner Strasse lang og med rigtig mange butikker, men ikke nok med det, så ligger der masser af indkøbscentre, arkader og stormagasiner. På Kröpeliner Strasse finder du Rostocker Hof, som byder på mange forskellige butikker og i tilfælde af regn eller dårligt vejr er det rart at kunne komme inden for.

Ca. midt på Kröpeliner Strasse finder men Peek&Cloppenburg som vil være Rostocks svar på Magasin, her finder du tøj, sko og interiør i den lidt dyrere klasse, det er et af de steder hvor jeg selv holder meget af at shoppe, for som jeg skrev tidligere, så får du rigtig lækkert tøj, til meget fornuftige priser.

I modsat ende af Kröpeliner Strasse ligger  Kropeliner Tor Cenret(KTC), som lige som Rostocker Hof byder på forskellige butikker.

Ud over de nævnte centre, finder du også Galleria Kaufhof som ligger i en sidegade til Kröpeliner Strasse, det er også et meget stort center, hvor du bla. finder en god stor legetøjsafdeling.

Kröpeliner Tor – Eventyr på torvet

I modsat ende af rådhuset ligger Kröpeliner To, det er også her du finder centret KTC, ligger “Det eventyrlige Julemarked” Her markedet bygget op omkring Brødrene Grimms eventyr og vores børn syntes at det var lidt hyggeligere her end på de andre markeder. På eventyrmarkedet finder du nogenlunde det samme som alle andre steder men det er da lidt hyggeligt at gå rundt og snakke om de gamle eventyr.

Det eventyrlige julemarked
Det Eventyrlige Julemarked på Kröpeliner Tor

 

Vintertivoli og Middelaldermarked

Ud over de nævnte julemarkeder, finder du også et vintertivoli og et Middelaldermarked. Vi nåede desværre ikke at besøge de to, da vi kun havde en dag tilrådighed for vores tur til Rostock, men jeg er sikker på at hvis man er til vilde forlystelser eller historiske oplevelser vil det helt sikkert være et besøg hver.

Tyskland og søndags åbent

Jeg håber at du er blevet inspireret til selv at tage på julemarked til næste år, vi skal i hvert fald af sted igen, for det er bare super hyggeligt! Du skal nok lige overveje hvilken dag du vil af sted og om du regner med at skulle købe julegaver også. Det er nemlig ikke så brugt med søndags åbent i Tyskland. Vi var selv i Rostock på en søndag og der var ingen butikker som havde åbent, heldigvis var vi der kun for julemarkedets skyld, men havde vi regnet med at vi skulle klare de sidste julegaver, havde vi nok stået med en lang næse. Jeg håber at min to indlæg har givet dig lidt inspiration til selv at tage på julemarked. Er du selv garvet julemarkedsgæst, vil eg da gerne høre hvor du foretrækker at tag hen. Bare skriv til mig via en kommentar på indlægget.

Rigtig god jul til jer alle og jeres familier

/Stine

 

 

 

 

1 thought on “Juletur til Rostock”

Kan du li' hvad jeg skriver eller har du spørgsmål? Så hører jeg gerne fra dig!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s