Maden om bord på et krydstogskib

Hvis man går sulten i seng på et krydstogt, så er det en egen skyld, du kan spise 24/7 og maden er på højde med en gourmet restaurant – Læs om de mange muligheder i mit seneste blogindlæg

Maden på et krydstogt er oftest al inclusive, men hvordan er maden egentlig om bord? I dette indlæg vil jeg skrive lidt om udvalget af mad og restauranter om bord Norwegian Jade.

 

Danmarks bedste rejseblog

Freestyle Dining

Norwegian cruiseline har et koncept som hedder “freestyle dining”, det betyder, at du spiser når du har lyst, der er altså ingen faste tidspunkter for hvornår du skal spise dine måltider. Norwegian Cruise Line skiller sig ud fra de øvrige krydstogtselskaber, som netop kører med faste seetings, her vælger man ofte mellem to forskellige seetings et tidligt og et lidt senere, man er altså rimelig bundet på hvornår man skal spise.

Jeg vil dog tilføje, at det kan være svært at få plads alle steder på bestemte tidspunkter, især special restauranterne og Alizar main dining blev meget hurtigt fyldt op. Jeg vil helt klart anbefale, at hvis du ved hvornår du vil spise og hvilken restaurant du vil spise på, så bestil bord allerede hjemmefra eller i hvert fald den dag du kommer om bord. Vi oplevede at allerede anden dag på vores krydstogt var de fleste restauranter allerede totalt udsolgt på resten af krydstogtet.

På disse skærme kunne man nemt finde en oversigt over specialrestauranternes ledighed den pågældende dag.
På disse skærme kunne man nemt finde en oversigt over specialrestauranternes ledighed den pågældende dag.

Udvalget af restauranter

På Norwegian Jade er der 14 restauranter at vælge imellem. Hvoraf de seks restauranter er specialrestauranter altså restauranter som ikke er inkluderet i prisen, men koster et ekstra tillæg. Du har altså otte forskellige restauranter som er inkluderet i krydstogtet. Vores oplevelse var, at de restauranter som var inkluderet i krydstogtet levede fuldt ud op til vores forventninger, og man kan helt sikkert få gode og varierede måltider uanset om man vælger buffet restauranter eller a la carte.

Dresscode

Som en del af Norwegian Cruise Lines Freestyle Dining er der en meget afslappet dresscode om bord. Selskabet beskriver den selv som casual. -Ingen regel uden undtagelse. På Grand Pacific og Le Bistro er skjorte dog påkrævet. I øvrigt gælder det at mænd altid har strømper på og må ikke gå med tanktop, badetøj er kun tilladt på restauranterne ved pool dækket.

Vi havde selv taget både jakkesæt og aftenkjoler med, men fik det faktisk slet ikke brugt. Vi klædte selvfølgelig om inden vi skulle ud at spise, men holdte en mere casual stil.

Complementary – restauranter som er inkluderet i dit krydstogt

Når du bestiller et krydstog med Norwegian Cruise Line har du mange forskellige restauranter som er inkluderet uden at du skal betale ekstra for det. Både buffet restauranter og a le carte restauranter.

á la Carte restauranter

Grand Pacific er det som hedder “main dining” eller hoved restauranten. Det er en pæn restaurant med et godt al carte kort i den lidt finere ende, hvorfor der også er dresscode hvis man vælger at spise her. Maden er i topklasse og betjening er som den skal være på en fin restaurant. Grand Pacific er også en af de restauranter hvor man kan spise rigtig god morgenmad. Morgenmaden er et kapitel for sig, så det vil jeg ikke komme ind på i dette indlæg.

Alisar main dining room har kun åbent til aften og tilbyder et lidt mindre klassisk kort end Grand Pacific, der er lidt mere forskelligartede retter at vælge imellem, og her kan man få muligheden for at smage enkelte retter, som også bliver serveret på specialrestauranterne. Vi spiste på Alizar en enkelt aften, og det var rigtig god mad.

Jasmin Garden er også kun åbent til aften, men byder på forskellige typer asiatisk mad, fra både Thailand, Kina, Japan mm. Vi nåede desværre ikke selv at spise på Jasmin Garden, men hørte fra andre, at maden der fulgte den samme høje standart som de øvrige restauranter om bord.

Blue Lagoon er en restaurant som har 24-timers åbent, kortet var relativt lille og simpelt- og det er egentligt meget rart at man nogen gange bare kun kan vælge en mellem nogle få ting. Retterne er “American diner” agtige, gode solide morgenmadsretter, og ellers burger sandwich og salater, et kort som vi kender det fra typiske cafeer herhjemme i Danmark.

Buffet restauranterne

Der er tre buffetrestauranter om bord Norwegian Jade, som alle er inkluderet i krydstogtet. Buffetrestauranterne var ikke særlig hyggelige, og vi undgik helst at spise der, ikke at der var noget i vejen med maden, tvært imod, så det alt sammen rigtig lækkert ud, men der var bare altid rigtig mange mennesker og derfor også meget larm.

Garden Cafe er den største buffetrestaurant om bord, den har åbent til alle hovemåltider og her er der plads til rigtig mange mennesker. Udvalget af mad er virkelig stort og maden så virkelig lækker ud og som altid var betjeningen i top. Vi valgte dog kun at spise der nogle få gange til morgenmad.

Great Outdoors ligger udendørs helt agter på skibet, når vejret er godt er det rart at man kan nye udsigten mens man spiser. Great outdoors er en 24/7 restaurant, så her kan du hele døgnet finde lidt lækkert hvad end det er helt almindelig morgenmad eller om det er en snack sent på aftenen.

The Great Outdoors - Buffet reataurant på NCL Jade

Topsiders Grill og Bali Hai ligger på pool dækket, her kan man ta’ for sig af et mindre udvalg af morgenmad og grilleretter til frokost. Da disse ligger ved poolen, er det tilladt at spise i sit badetøj.

Special Restauranter

På alle Norwegian Cruise Lines skibe kan man vælge at spise på en af de seks specialrestauranter. Special restauranterne er noget mere eksklusive og koster et tillæg hvis man vil spise der. Når man spiser på specialrestauranter vælger man frit fra deres a la carte kort og alle drikkevarer herunder vin, øl, drinks, sodavand og specialkaffer inkluderet.

Ud over det ekstra tillæg skal man også huske at hver gang man køber noget, på et krydstogt, bliver der tillagt 18% i drikkepenge, det gælder også når man spiser på special resturantern.

Cagneys steakhouse blev vores absolutte ynglings restaurant, på trods af at der var alt optaget, allerede på anden dagen af vore ferie, lykkedes det os alligevel at “snige” os ind uden bordreservation dagen efter – Vi gjorde den fejl den første aften vi spiste der, at vi kom til at bestille forret – Det skal man ikke gøre hvis man er til store bøffer og lækre desserter  – vi var derfor nød til at få en chance til for at prøve deres helt fantastisk desserter. Cagneys har alt hvad der skal være på et rigtig steakhouse, et godt udvalg af kartofler, deres store Angus bøffer som  partisk taget smelter på tungen, et bredt udvalg af saucer, vidunderlige desserter, især deres American cheesecake var særlig god, til sidst skal det lige nævnes deres signature drink – Speakeasy Martini, det var virkelig en god drink at starte en god aften på.

Cagneys er en af de dyreste specialrestauranter, det koster $29,95 altså over kr. 200 i tillæg for at spise på Cagneys. Hertil skal du tillæge 18% i drikkepenge som er omkring kr. 40

 

La Cucina er italiensk når det er bedst, her finder du alt det gode fra det italienske køkken. Især børnene syntes at det var lækkert at de kunne få en gang veltilberedt lasagne eller cabonara. For ikke at tale om de italienske desserter, selvfølgelig var der tiramisu på kortet. Vi er selv ret glade for italiensk mad, hvorfor La Cucina også sagtens kunne besøges to gange.

Det koster et tillæg på $19,95 plus 18% i drikkepenge, altså kr. 170 at spise på La Cucina.

Moderno er brasiliansk. Her får du skåle med forskelligt tilbehør på bordet, bla. ris og en rigtig lækker kartoffelmos, derudover var der en rigtig flot salatbar, men det særlige ved Moderno var måden man fik serveret kødet på. Når man bliver sat ved sit bord får man en brik med en grøn og en rød side, så længe man havde den grønne side opad betød det at man var klar til at få kød. Tjenerne gik rundt med kødet på lange spyd, og det var ikke lige til at forudsige hvad han kom med næste gang, det kunne være alt lige fra lam til kylling, fisk oksekød og grillede ananas. Det tog os lidt tid af fange konceptet, og vi ville gerne smage det hele, men det resulterede bare i, at lige pludselig var vores tallerkner bare fyldte med en masser lækkert kød og endnu en gang måtte vi se os selv sige nej tak til at se dessertkortet – og jeg kan virkelig godt li’ desserter.

Moderno koster det samme i tillæg som La Cucina altså omkring kr. 170

På restaurant Moderno smager man på en masse forskelligt kød fra grillen og det bliver skåret ved bordet.
På restaurant Moderno smager man på en masse forskelligt kød fra grillen og det bliver skåret ved bordet.

Le Bistro er det traditionelle franske køkken, vi er ikke selv helt pjattede med fransk finere mad, men derudover var der ikke en finger at sætte på maden, det var virkelig lækkert og med god smag.

Som de to foregående koster Le Bistro også et tillæg på omkring kr. 170

Teppanyaki er et japansk koncept, hvor man sidder rundt om en stor stegeplade og kokken lynsteger maden. Desværre nåede vi ikke at spise på Teppanyaki, da der blev meget hurtigt udsolgt. Men det så uden tvivl rigtig lækkert ud.

Teppanyaki koster ligesom Cagneys Steakhouse omkring kr. 250 i tillæg.

Specialrestaurant eller ej?

Om det er nødvendigt at gå på special restaurant kan altid diskuteres, for der er masser af god mad på de restauranter som er inkluderet i krydstogtet og man behøver ikke at betale kr. 170 – 250 ekstra for at nyde et godt måltid. Ikke desto mindre, vil jeg nu alligevel argumentere for at specialrestauranterne kan noget som de øvrige restauranter ikke kan. Specialrestauranternes kort har retter som man ikke finder på de andre restauranter, og når man går på special restaurant er der noget mere ro, da der slet ikke er så overfyldt som der er på de inkluderede restauranter, restauranterne blive som udgangspunkt ikke fyldt op, og selvom alle medarbejdere vi spurgte sagde at alle restauranter havde alt optaget, kunne vi alligevel sidde på La Cucina hvor kun halvdelen af bordene var fyldte, og som jeg nævnte tidligere, kunne vi få lov til at komme ind på Cagneys selvom receptionen havde sagt at de havde alt optaget resten af krydstogtet – Vi mødte simpelthen bare op i restauranten og spurgte om de ikke havde plads til os.

Vi spiste på special restaurant fem ud af seks aftener, og det var helt sikkert en detalje som gjorde vores ferie bedre. Da vi købte vores rejse kørte Norwegian Cruise Line en kampagne hvor man kunne få spisning i specialrestauranter og den ultimative drikkevarepakke, uden beregning, hvorfor vi selvfølgelig valgte at spise på special restaurant så tit det var muligt. Havde vi selv skulle betale det ekstra tillæg tror jeg at vi måske ville have valgt special restaurant 1-2 gange.

Min anbefaling til dig

Da vi kun har været på krydstogt med Norwegian Cruise Line, vil min anbefaling selvfølgelig komme af min oplevelse med deres restaurantkoncept, hvorfor jeg ikke vil kunne udtale mig om hvordan det foregår hos de øvrige krydstogtrederier.

Hvis jeg skulle på krydstogt igen, ville jeg overveje meget nøje hvornår jeg vil bestille mit krydstogt, Norwegian Cruise Line har lige afsluttet samme kampagne som vi også fik da vi bestilte tilbage i marts måned. Her fik vi den ultimative drikkevarepakke og fri spisning på specialrestauranter uden beregning- Det er et rigtig godt tilbud og det sparer dig for at skulle tænke over hvor meget du nu har drukket eller spist for, for ikke at nævne det obligatoriske gratitude fee på 18% hver gang du køber noget om bord – Det er nemlig inkluderet i de to pakker, hvorfor vi havde fuld kontrol over vores forbrug på vores ferie, alt var betalt, vi skulle kun have pengene op af lommen når vi var i land.

Jeg kan godt selv se at det er en virkelig dårlig anbefaling eftersom kampagnen er slut. Men Norwegian Cruise Line en kampagne som efter min erfaring kører fast, hvor du kan vælge en ud fra fire forskellige pakker, en drikkevarepakke, specialrestaurant pakke, Wifi pakke eller $100 som kan bruges om bord.

Hvis jeg skulle vælge en af de fire ville jeg vælge specialrestaurant pakken, når man spiser på specialrestaurant er alle drikkevarer inkluderet og når man har børn som vi har, er det begrænset hvor mange drinks vi får ud over. Havde vi været af sted uden børn, ville vi nok vælge drikkevarepakken og spise på a la carte restauranterne.

Jeg håber at dette indlæg har gjort dig mere nysgerrig på at tage på krydstogt og er der emner som du gerne vil have belyst lidt bedre, må du endelig skrive til mig.

/Stine

Markedsfør din side

2 thoughts on “Maden om bord på et krydstogskib”

Kan du li' hvad jeg skriver eller har du spørgsmål? Så hører jeg gerne fra dig!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s